SVIN bliver jeg aldrig træt af at spise. En af mine favorit udskæringer er svineskank. Så selvom jeg lige har lavet en skank på grill (se her), så fik jeg lyst til “en til”. Denne gang har jeg dog valgt at braisere den…og så fik jeg da bekræftet, at skanken bliver bedre på spyd.

Men så alligevel, resultatet er fortsat meget velsmagenden, og du får en dejlig sovs. Så, når du får gæster, der ikke kan se det smukke i at få et stort stykke kød uden videre tilbehør, så gå med den braiserede skank. Her får du en dejlig sovs, som du kan servere kartofler og nogle grønsager til.

- Reklame -

Ingredienser til 1 (det giver sovs nok til 2)

  • 1 skank, min vejede 1 kg. Det er nok til en person.
  • 1 mørk øl (33 dl) – jeg brugte en porter. Du skal have en ekstra i baghånden, hvis der fordamper mere end hos mig.
  • 4 gulerødder
  • 2 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 2 æbler
  • 1 håndfuld cherrytomater (fordi jeg havde dem, du kan sagtens undlade dem)
  • En lille håndfuld frisk timian. Du kan også bruge 1 spsk tørret
  • Til sovsen 0,125 liter fløde, en stor klat smør, salt, pebber og lidt sukker til at smage til. Og mørk Maizene

Tid ~ 3 timer
2,5 timer braisering, tid under grillen (i ovnen) og lidt tid til at forberede

Fremgangsmåde


Forvarm ovnen til 180 grader.

Klargør alle grønsager. Dvs. vask & skrab gulerødder (du kan også krællede dem) og halver dem, pil løg og skær det i kvarte, pil hvidløg og halver det, vask æbler og skær det i store både og sidst men ikke mindst vask og halvver tomaterne.

Rids nu skanken…jeg ridsede “firkanter”,  du kan også nøjes med “linjer”. Undgå at skære ind i kødet.


Nu lægger du kødet i en ovnfast gryde – tag en gryde, som er så lille som muligt. Og fordeler alle grønsager omkring skanken. Hæld så en enkelt øl ved. Nu sætter du gryden i ovnen i 2,5 timer  (kig til den en gang imellem for at se, om du skal hælde mere væde … altså øl … ved). Du kan også lade den være i oven i 3 timer…det sker der ikke noget ved. Så er der lidt spillerum ift., hvornår der skal serveres. Kødet skal dog være 15-30 min under grillen, se næste punkt.

Inden den kommer i ovnen

 

Efter 2,5 timer                                      


Nu tænder du for grillen i ovnen på maks og tager skænken ud af gryde. Dup nu skanken tør med et rent viskestykke eller noget køkkenrulle (det kan dog godt sætte sig fast i skidet), så  gnider du godt med salt i snittene. Nu er den klar til at komme under ovnens gril. Sæt den i ovnen…jeg satte min ikke alt for tæt på varmen da ovnen ikke var helt varmt. Kig efter den løbende og vend den om nødvendigt, hvis det bliver for mærk et sted.

Før grill                                                                                                         


Sovsen kan du begynde samtidig med at du holder øje med grillen. Tag alle grønsager ud af sovsen eller – og det spiller bedre – hæld den gennem en finmakset sig. Kog den op, smelt en stor klar smør i den, hæld fløde ved og 2 spsk maizena. Kog det op. Hvis du synes, at det ikke er tygt nok, tilføj mere maizena. Til sidst smager du til med salt, pebber og en anelse sukker (1 tsk).

Og nu er der sikkert nogen, som korser sig over, at jeg bruger maizena, men det er den letteste måde at jævne en sovs på og det smager ikke af noget. Jeg synes, at når jeg jævner det med mel, så smager det af mel, med mindre du koger det i lang tid.

Resten af fløden kan du i øvrigt bruge til at lave en eller anden mos af, som tilbehør. Det gjorde jeg.

Jeg synes, at det er svært at tage et pænt billede af kød, mos og sovs, og nedenstående er ikke nogen undtagelse. Men godt smager det!

- Reklame -

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Indtast din email her