Rose en avocado mad … dem der kender mig, vil undre sig over, at jeg roser en vegetarret for slet ikke at tale om, at jeg bestilte en, selvom der var alternativer med kød. Da jeg cyklede Amager-rundt stoppede jeg op ved en lille food-truck ved Lille Langebro (The Van). Kanon hyggelig og flink betjening (ejeren), og et kanon koncept med udelukkende at tilbyde rugbrøds-sandwich af god kvalitet og sunde. Jeg bestilte en med avocado … og den er god. Jeg fik lige sjusket mig frem til, hvad der var i den … så her er min fortolkning af den
Jeg ved ikke, om det var situationen, eller det, at jeg havde cyklet et pr timer uden pause, eller om den sandwich virkelig var så afsindig god…min version af den er god … uha da … men jeg synes ikke, at den er så god som den hos “The Van”…så kig forbi The Van – det er besøget værd.
Ingredienser
- 0,5-1 moden avocdao per mad (det kommer selvfølgelig an på størrelsen af dit rugbrød)
- Noget virkelig godt rugbrød (se her)
- Chilimayonnaise (du kan evt. lave den selv … se her)
- Saltede mandler (se her, hvis du også vil lave dem selv)
- Syltede rødløg (og her kan du finde en opskrift på dem)
Fremgangsmåde
Når du har alle dine ingredienser klare, så er det egentlig blot at smøre en rugbrødsmad. Tag skrællen af avocadoen, halver den, tag stenen ud og skær så hver halvdel i skiver. Smør så rigelig med chilimayo på brødet, læg avocadoskiverne pænt ovenpå. Fordel så nogle syltede løg over maden og til sidst drysser du med saltede mandler (som du lige har hakket groft med en kniv)
sund mad når det er bedst