Hvis du har købt for mange mandler her i juletiden, er ved at brænde inde med dem og i øvrigt er træt af brændte mandler … så prøv at salte dem. I sig selv er de gode som “snack” til en (jule) øl, men du kan også hakke dem og fx drysse dem over en salat.

Ingredienser
Overraskende nok skal du bruge:

- Reklame -
  • Mandler, 200 gr. – ikke smuttede
  • Salt, 50 gr. fint køkkensalt
  • Vand, 2 dl. vand

Tid ~ 50 minutter

Fremgangsmåde
Vand og salt hældes i en gryde, bring vandet i kog samtidig med at du rører rundt og får opløst saltet. Når vandet har kogt og saltet er opløst, slukker du for blusset og hælder mandler ved. Lad det stå i 20 minutter.

Tænd nu for ovnen på 160 grader. Efter mandler har trukket i 20 minutter, lader du dem dryppe af i en si eller et dørslag. Fordel mandler jævnt i en bradepande og sæt dem i ovnen 25 minutter ved 160 grader. Du bør ikke hælde / drysse ekstra salt over dem…de er salte nok i forvejen,

Gem dem i en lukket beholder – lad dem køle af inden. Hvis du har en røgpistol kan du også tilføje noget røg inden serveringen. Det ser super flot ud i et patentglas og røgen klæder mandlerne.

- Reklame -

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Indtast din email her