Lokalt, vi foretrækker helt klart at handle lokalt og støtte nærmiljøet. Ja, ja…vi er ikke hellige, men det er helt klart noget, som vi tænker over. Vi betaler gerne lidt ekstra for nogle varer i vores lille lokale Brugs, da vi synes, at det er dejligt, at den er der. Og så er det også bare fedt, at man kender hinanden. Nå ja, jeg glemte lige at nævne, at vi er flyttet for ikke alt for lang tid siden. Vi er flyttet lidt mere ud på landet…kan man vel godt sige. Dermed er vi også flyttet fra vores lokale vinhandler. Selvom vi virkelig er glade for vores lille Brugs, så er udvalget at vin noget begrænset.
Winefamly, vores nye lokale vinhandler
Jeg har tidligere været medlem hos Winefamly; jeg kan ikke huske, hvorfor jeg stoppede med det. Det var helt sikkert ikke, fordi jeg var utilfreds, men jeg tror, at jeg ikke fik bestilt nok vin til, at det gav mening…eftersom vi købte ind hos vores lokale forretninger. Siger jeg dermed, at Winefamly ikke har et spændende og godt udvalgt…nej, det siger jeg ikke… det har de helt sikkert. Men det har vores forhenværende lokale vinhandler også. Nå, hvis du ikke lige har en lokal vinhandler om hjørnet, eller vil prøve andre slags vine, så kan jeg varmt anbefale Winefamly.
Winefamly, hvis du ikke har en lokal vinhandler…men også bare for at prøve noget nyt
Du finde Winefamly her … Og ja, det virker sådan, at – hvis du klikker på linket – og efterfølgende køber noget, så får jeg en del af salget. Hmmm…tænker du nu, er det derfor, at han er så positiv. Nej, helt sikkert ikke…generelt gider jeg kun bruge tid på at skrive om noget, som jeg på en måde er virkelig glad for … eller det stik modsatte, nemlig en virkelig skuffende oplevelse, som jeg vil hjælpe andre med at undgå. Dermed også sagt, at jeg kun skriver om noget, som jeg rent faktisk selv bruger / har brugt.
Inden jeg lige sætter ord på, hvorfor jeg er glad for Winefamly, lad mig starte med at skrive noget om, hvad andre synes. På Trustpilot synes brugere ikke at være udelt tilfredse med Winefamly. Du kan lige selv kigge…du bør hæfte dig ved de mange positive anmeldelser, og at Winefamly rent faktisk forholder / forklarer sig ift. de dårlige…forklaringer, som jeg kan følge.
Nå, lad mig dele min oplevelse.
Hjemmeside – enkelt
Hjemmesiden er enkelt på den gode måde. Den er overskuelig, og det er let at handle. Der er gode og relevante beskrivelser af vinen. Jeg savner muligheden for at filtrere efter alkohol procenten…vi foretrækker en lavere procent, det kræver kendskab til druer/land og noget tålmodighed at finde de vine, som er relevante ift. dette. Og jeg har sikkert overset nogle spænende vine på gr. af det.
Mht. Trustpilot er der en bruger, som påpeger at Webshoppen er dårlig. Der undrede jeg mig over, men når jeg lige læser nærmere, så handler det om at skifte medlemstype. Webshoppen er altså virkelig god…men det er rigtigt, at jeg også har haft problem med at genaktivere / skifte abonnement. Jeg valgte så at ringe til kundeservicen, som tog godt imod mig og hjalp lynhurtigt. Så jeg hæftede mig mere ved en god webshop og en god kundeservice.
Pris – som den skal være ift. det koncept, som Winefamly reklamerer med
Der er 3 forskellige medlemsskaber. Gratis, et til 39 kr. og et til 75 kr. – altså om måneden. Det gratis, synes jeg ikke giver mening. Her får du blot “ret” til at handle…tak for det, siger jeg med lidt sarkasme. Men, konceptet er jo et medlemskab … så det er måske også fair nok. Jeg har ikke tjekket, men jeg tror ikke, at priserne – ved et gratis medlemskab – for vin m.m. er særlig attraktive sammenlignet med alternativer. For 39 kr. kan du købe op til 24 flasker om måneden, du får vin til kostpris og gratis forsendelse. For 75 kr. får du yderligere den fordel, at du kan købe mere end 24 flasker..til privatforbrug…som der står på Winefamly hjemmeside…men helt ærligt, hvem køber mere end 24 flasker vin om måneden? Vi gør ikke, så vi betaler 39. kr om måneden.
Prisen på vinene, nu har jeg selvfølgelig ikke sammenlignet prisen på alle flasker. Jeg har kun tjekket nogle af dem, som jeg har købt over de sidste 1-2 måneder; og det er “nogle” (altså i modsætning til alle) fordi jeg forholdsvis hurtigt valgte at stole på konceptet. Når du sammenligner priserne på nettet, skal du være opmærksom på, at google også viser Winefamly ikke kostpris vin i søgeresultatet. Dvs. at hvis du har et 39 kr. medlemsskab, så synes din pris lavere, end det første du nok ville se på google … som er Winefamly ikke rabatteret pris. Det kan Wienfamly ligesom ikke gøre noget for. Nå, hvis du så bruger lidt mere tid på at tjekke resultaterne, vil du nok komme frem til, at din besparelse ikke er så stor, som den rabat Winefamly oplyser på deres side (ift. deres ikke kostpris). Men du vil nok også komme frem til, at Winefamly er billigere end andre – ikke mindst, da du ikke skal betale for forsendelse.
Kundeservice – virkelig god
Det spiller bare, og det er nok også en af grundende til, at jeg føler, at det er min lokale vinhandler. Det er let at føle, at man har fået god service, når alt bare spiller…mere spændende er det, når noget går galt. Jeg har oplever at få tilsendt 2 flasker god rom, sammen med min bestilling…hvad er problemet? tænker du…problemet var, at jeg ikke havde bestilt dem. Jeg ringede til kundeservice dels for at sikre mig, at jeg ikke ville ende op med at skulle betale for dem, og dels for at høre, hvad jeg skulle gøre med dem. Jeg havde faktisk ikke lige regnet med det svar, som jeg fik…jeg kunne beholde dem, uden beregning…sådan! Sidst, var der nogle flasker, som var gået i stykker under forsendelsen, så min lokale Brugs ikke tog imod pakken. Heller ikke noget problem at få til sendt flaskerne på ny, dog var nogle flasker i mellemtiden udsolgte, så der blev flinkt spurgt ind til, om der skulle findes et alternativ…sådan!
Kundeservicen er i øvrigt let at komme igennem til på telefon, og der bliver svaret på emails hurtigt.
Kvalitet og udvalg – fint for mig og sikkert fint for de fleste
Jeg har efterhånden smagt mig igennem lidt forskelligt. Nogle flasker kan jeg bedre lide end andre flasker…og er det ikke sådan som det altid vil være? Jeg mener, jeg er jo “bare” en almindelig dansker med min smag…og ja, jeg har drukket min del rødvin, og jeg har da også min holdning til hvad der er godt eller dårligt…men det er jo netop “min holdning”. Jeg har ikke nok forstand på vin til at gøre mig til dommer over, hvad der udgør en god flaske vin. Udvalget generelt synes jeg er rigtigt godt. Der er lidt af hvert, også spiritus og andre ting … så jeg kan virkelig ikke klage. Nogle … igen på trustpilot … klager over, at flere vine er udsolgte. Det har jeg også studset over, men jeg har også lagt mærke til, at nogle vine bare hurtigt bliver udsolgte. Jeg ved ikke, om det er mængden af medlemmer eller om det er en – for Winfamly – nødvendigt begrænsning ift. mængden af flakser, der tages hjem på lager. Men igen, der er andre flakser at vælge imellem og ikke noget, som generer mig…eller måske skulle jeg sige, det er noget, som jeg godt kan forstå.
Miljø – det kan nok ikke være anderledes
Ulempen ved gratis fragt og igen nedre grænset for antal flasker er, at jeg kan være tilbøjelig at bestille mere løbende. Så ja, der er varer, som bliver kørt til din lokale pakkeshop, og ja, der er nogle flasker, som skal pakkes. Jeg vil ikke fraskrive mig det ansvar, jeg mener, at man også som individ har for miljøet…men jeg håber, at det ikke kun er på gr. af min bestilling, at der afhentes flasker hos Winfamly, og jeg vælger også at tro, at der leveres flere andre varer ad gangen til min pakkeshop. Vil det være bedre at gå ned i Brugsen og købe en af deres flasker. Jeg ved det ikke, de skal jeg også sendes osv. Jeg har ikke nok viden til at lave det regnestykke. Hvad så med emballagen? Jeg hæftede mig ved, at alt indpakning er i pap. Der er ikke noget bobleplast e.l. Til gengæld er kassen pakket ind i en yderligere papkasse…det er en for meget til min smag; men det er nok et nødvendigt onde.
Levering – det siger nok mere om leverandøren end om Winefamly
Jeg tager det med, fordi der på Trustpilot var mindst en, som klagede sin nød. For mig siger det ikke så meget om Winefamly, men om den tjeneste, som Winefamly benytter. Jeg får tilsendt mine varer med Bring … vedkommende på Trustpilot af nogle andre. Hos mig virker det virkelig godt…afhængig af, hvornår på dagen jeg bestiller, får jeg mine varer dagen efter eller dagen derpå.
Winefamly – Hvad gør den til min nye “lokale”?
Ok, min lokale vinhandler afkrævede mig ikke et månedligt medlemsgebyr for at handle hos ham. Og, uafhængig af hvor god kundeservicen er, så foretrækker jeg “face to face” personlig snak om vin … men, når du ikke lige har en lokal vinhandler eller måske gerne vil blive introduceret til et andet udvalg, ja … så er Winefamly et godt bud. Ligesom i min lokale vinhandler skal du ikke mindst købe et givet antal flasker, du betaler ikke for forsendelsen, du har et godt udvalg og får en god service. Det eneste, som virkelig generer mig, og som også har gjort, at jeg har sendt email til den forkerte adresse er, stavemåden af “famly”, og at det skal være et .com domæne. Netop nu er Vinfamilie.dk faktisk ledigt. Var det mon også det, da Winefamly blev stiftet?…ok, det lyder måske ikke så fangende på dansk, men det flugter måske bedre med konceptet at holde sig til familien Danmark?
Men, det er jo ikke så væsentligt, som alt det andet. Så derfor kan det ikke være anderledes 5 ud af 5 gryder.
Dommen!
5 ud af 5 gryder. Du finder Winefamly her (bemærk, at det fortsat er et reklamelink)
I øvrigt, så kan noget af Winefamly emballagen bruges som gavepapir