Overalt du kan se dem overalt. Begyndelsen af sommeren byder på hvide asparges. Jeg har tilbragt en del tid i Tyskland, og her spises de som tilbehør til skinke…eller faktisk tror jeg, at skinken er tilbehøret.  Når du første gang står med sådan en hvid asparges i hånden, er det lidt svært at vide, hvad du skal gøre med den. Jo klart den skal skrælles og koges, men hvor meget (jeg mener, de er jo ret dyre, og du vil nødigt smide for meget ud), og hvor længe? (de skal jo heller ikke koge for længe og blive helt bløde).

I øvrigt, forskellen på den grønne og hvide asparges er, at den grønne har fået sol, mens den hvide vokser under jorden. Den grønne kan spises rå og skal ikke skrælles; mens den hvide skal tilberedes, og du har helt sikkert ikke lyst til at bide i en med skræl på.

- Reklame -

Nedenstående synes måske lidt kompliceret. Jeg har også forsøgt mig med bare at skrælle dem og koge dem…jeg bilder mig ind, at de langt fra smager lige så godt.

Ingredienser, som tilbehør til 2

  • Asparges 6-8 stykker
  • 0,5 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 1 spsk smør
  • 1 skive citron

Tid ~  15 minutter
De bliver bedst af at trække i 10 minutter…så derfor 15 minutter.

Fremgangsmåde


Skyl aspargeserne og skræl dem med en kartoffelskræller. De skal skrælles, da den yderste del, er meget trævlet og ikke kan tykkes. Når du skal skrælle dem, så må du endelig ikke skrælle hovedet. Du starter umiddelbart under det. Du skal skrælle mindst i toppen og mest forneden, hvor aspargesen er mest trevlet. Du skal skrælle mere end du tror…men der kan være meget stor forskel på aspargesene… og hvad betyder det så. Jeg forsøgte at være ret opmærksom på, hvad jeg egentlig gjorde denne gang.

Så skræl 1 en gang oppe fra og ned (helt ned).  Skær så et lille stykke af nederst og smag på det. Er det trævlet, så skal du skrælle mere af. Gå ca. 1/4 ned af asparges fra toppen, og skræl så igen hele vejen ned igen. Smag på den nederste del en gang til. Hvis den fortsat er trævlet,  så går du 2/4 ned fra toppen og skræller derfra hele vejen ned. Nu burde det være ok. Hvis du kun har smagt 1 gang, så skær lige 1 cm mere af i bunden.

Du skal gemme alt skræl, og det du har skåret af bunden, som du ikke har tykket på.


Nu bringer du noget vand til at koge i en gryde. Når det koger slukker du for blusset og smider asparges skræl og bunden ned i vandet sammen med smør, citron, salt og sukker (det skal efter sigende tage noget af bitterheden).


Når smøret er smeltet rører du rundt, og  lægger aspargeserne ned i grynden. Bring vandet i kog igen, lad det koge 2 minutter, sluk og lad dem trække i 10 i vandet. Og så bør de være lige til at spise. Hvis du synes, at de er for hårde, kan du selvfølgelig lade dem trækket i lidt længere tid.

Så er det ved at være sommer…server dem med hollandaise, evt. nogle kartofler og til lyst kød eller fisk

- Reklame -

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Indtast din email her