Når du nu lige har lavet en stor portion hønsefond, som beskrevet her. Så er en god måde at bruge kyllingen og noget af fonden på en gang høns i asparges. Ikke mindst hvis du – lige som mig – gerne vil have noget i fryseren, som du kan servere for din lille dreng….og for din svigermor. Det med svigermoren kræver nok lidt forklaring. Jeg havde egentligt bare tænkt mig at lave høns i asparges til junior, men min svigermor lyste meget op ved tanken om at få tarteletter … så derfor.

Ingredienser til 3 kg. høns i asparges 

  • 900 gr plukket kyllingekød.  Hvis du ikke selv laver din fond, så køb 900 gr. kyllingebryst og noget færdigt hønseboullion. Kog så brystet i 6 dl hønsefond (fra en terning e.l.) indtil kødet er færdigt. Pluk kødet og gem fonden.
  • 4 dåser aspargesnitter (drænet 270 gr asparges per dåse). Gem vandet, det skal du bruge senere.
  • 70 gr. mel (hvid Maizena … har jeg altid i baghånden, hvis sovsen ender med at være for tynd)
  • 100 gr. smør
  • 6 dl. hønsefond
  • 2 dl. sødmælk
  • 2 dl. aspargevand
  • Salt til at smage til

Til tarteletterne skal du bruge (det giver ca 10 tarteletter … du kan også strække det til flere, jeg er ret rundhåndet med fyldet)

- Reklame -
  • 1 kg. høns i asparges
  • 200 gr. frosne baby karotter og 200 gr. frosne ærter. Ærterne bliver tøet op / klare i retten, men de frosne baby karotter, skal du lige koge et par minutter, ellers er de for hårde. Se vejledning på emballagen.
  • Nogle fornuftige købetarteletter
  • Masser af kruspersille
  • Pebber
  • Lidt ekstra asparges vand, fond eller mælk til at spæde op, hvis der bliver brug for det

Tid ~ 0,5 time
Det er jo bare at røre det sammen. Jeg springer over hvor gærret er lavet ift. gulerødderne og ærterne. Men Netto har nogle gøde ØGO baby karotter og ærter, som absolut ikke fejler noget. 

Fremgangsmåde til høns i asparges


Smelt smørret og rør melet ud i det. Hæld så mælken ved lidt ad gangen, mens du rører. Til at starte med så er det meget tykt, hæld så mere ved lidt ad gangen, mens du rører. Når mælken er rørt op med melen, så hælder du væsken fra aspargerne ved og til sidst fonden. Hvis du ikke gør det lidt ad gangen, så får du klumper i sovsen. Kog det hele op, du skal lade det koge i et stykke tid før det ikke smager af mel længere. Smag til det en gang i mellem. Smag til med salt.

Hvis det er for tyndt…så hæld noget hvidt maizena ved. Hvis det er for tykt så noget mere fond eller vand fra aspargerne. Men husk nu, at sovsen skal være forholdsvis tykt. Det skal kunne klistre på kyllingen. Smag til med salt…pebber kan det få når du serverer.


Når sovsen har en tilpas konsistens, smider du den plukkede kylling og aspargserne ned i gryden og rører godt rundt.

Nu har du 3 kg. høns i asparges. Jeg plejer at fryse det ned i mindre portioner.

Fremgangsmåde til tarteletter (du kan også servere det med ris)


Jeg tog et kg. høns i asparges fra og blandede 200 gr. karotter og 200 gr. ærter i. Jeg hælte også lidt ekstra asparge vand ved. Når du har rørt det sammen skal det selvfølgelig varmes op, samtidig med at du varmer tarteletterne op.

Nu fylder du tarteletterne med høns i asparges, kværner lidt pebber henover og drysser med persille.

 

Så er junior og svigermor glæde

- Reklame -

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Indtast din email her