H

østmarked…hvert år ser jeg frem til, at et lille økologisk landbrug i nærheden holder høstmarked. Stedet er ret så inspirerende med fokus på økologi og bæredygtighed; og markedet er en lille fest for store og små. I år købte vi bl.a. en stor asie og den skal syltes.

- Reklame -

Ingredienser

  • Friske asier

Per kg. asie (skrællet, uden kerner)

  • 0,5 kg. sukker
  • 0,5 liter eddike
  • 0,25 liter vand
  • Krydderier (pebber korn, dild …)
  • 1 liter vand
  • 80 gr. fint salt

Udstyr

Patentglas 2 stk. mellemstore

Fremgangsmåde

Asier skal saltes i ca. et døgn, inden du kan sylte dem. Jeg har forsøgt mig med at drysse dem med salt, hvilket du sagtens kan. Men jeg fik et tip om, at salte dem i en lage i stedet for. På den måde er det lettere at styre, hvor salte de bliver. Så fra og med nu salter jeg dem i en lage. Jeg bruger en 8% saltlage, dvs. at du skal bruge 80 gram salt per liter vand. Kog lidt vand, opløs saltet og hæld det resterede vand ved, nu er din saltlage klar.

Nu skal du rense asien. Flæk den på langs, skrab kernerne ud og skær asien i 0,5 cm tykke skiver. Læg asierne i en gryde / skål hæld saltlagen henover og en tallerken oven på for at holde asierne nede.

Nu skal asierne stå på køl i saltlagen i 24 timer. Når de har gjort det, så skyld dem grundigt flere gange, og lad dem så stå i en gryde med koldt fersk vand i en times tid. På den måde bliver de mindre salte.

Mens du gør det, så klargør syltelagen. Bland eddike, sukker og vand og kog det op indtil sukkeret er opløst. Skold dine patentglas, læg asierne i og hæld syltelagen over…du kan evt. lægge et par krydderier i glassene som fx. et par pebberkorn og dild.  Lad asierne stå i 3 uger inden du begynder at spise af dem.

så er der super friske dejlige syltede asier

- Reklame -

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Indtast din email her