Vi gør det jo alle… Jeg mener, at vi alle køber færdigretter og generelt forarbejdede produkter i et eller andet omfang. Første gang jeg smagte hjemmelavet mayo kunne jeg faktisk ikke lide det, fordi jeg jo havde vænnet mig til smagen af den billige gule. Jeg tror, at det samme gør sig gældende for pulled pork. Købe versionen består selvfølgelig af svinekød, som er “pulled” meget finere, end du selv vil gøre det; så der er stor forskel på smagen og konsistensen sammenlignet med det, som man selv laver.
Min opskrift på Pulled Pork indeholder ret beset 100% svinekød. Ok, der er lidt andet, så lad os bare sige 98%. I købeversionen er andelen af kød væsentlig laverede, og det bliver sikkert heller ikke tilberedt i 12 timer på en grill. Så det er jo klart, at det ikke kan være helt det samme.
Når det så er sagt, så har jeg da fået serveret købeversionen i meget hyggeligt selskab. Og jeg køber da også selv “ikke hjemmelavet mad”; så mine “Tanker om mad” skal blot minde os om, hvad det er, som vi spiser.
PS. Pulled Pork Burgeren på billedet er lavet med hjemmelavet pulled pork. Læg mærke til de større stykker med den mørke skorpe, der har en del røg smag.