Tomater smager bare så meget bedre, når du selv planter og høster dem. Vi har en lille have, hvor vi har plantet 6 tomatplaner. Hele sommeren / sensommeren har vi ikke været nødt til at købe tomater, der er masser hele tiden – og de smager af tomat. Sneglene kan desværre også lide dem. Det er lidt irriterende, men det er en anden snak.

Vores lille dreng elsker at gå at plukke dem. For ham er de små tomater ligesom slik. Der var dage, hvor der bare var for mange, en af disse dage tørrede jeg dem i vores dehydrator. Der findes mange måder at tørre tomater på, fx. med olie og timian eller rosmarin i ovnen (det er også virkelig godt, men denne gang ville jeg prøve at tørre dem i dehydratoren. Jeg er virkelig glad for vores, og jeg skal også snart skrive en anmeldelse af den. Det er bare så enkelt, at smide “ting” ned i den og konservere dem.

- Reklame -

Mht. tomaterne så bliver smagen meget mere intens. Jeg valgte at tørre dem i 11,5 time ved 80 grader. Så bliver de meget hårde og har en umami smag. Da jeg serverede dem, var nogle gæster ret begejstrede for dem, andre troede, at det var en fejl, at de var blevet så hårde. Det er en smagssag. Næste gang vil jeg tørre dem i lidt kortere tid (og smage mere løbende på dem), så de smager mere af tomat. Jo længere du tørrer dem, jo længere kan de holde sig. Jeg tror, at mine tomater kan holde sig et par måneder, da de er dækket af olie.

Når de er tørrede, så læg dem ned i et skoldet patentglas og fyld op med olivenolie til de er dækkede. Du kan også vælge at lægge krydderier ned i glasset, men igen, du kan jo også krydre når du skal bruge dem. Så det blev ren tomat for mit vedkommende.

- Reklame -

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Indtast din email her