Fedtså lykkedes det. Jeg synes, at det er fascinerede at bage brød helt uden gær…altså kun med mel og vand. Efter nogle forsøg og noget hjælp, så fik jeg bagt nogle flotte brød. Noget hjælp? Ja, nu skal du høre…

Første gang jeg forsøgte mig med et rent surdejsbrød, blev det enormt fladt. Jeg prøvede så at få mere gang i min surdej og være mere omhyggelig med processen. Det blev lidt bedre…men…ja, som du kan se forneden, ikke godt.

- Reklame -
Det første forsøg … nogle meget flade brød
Nummer 2 forsøg … lidt bedre, men ikke godt

Det her bliver et lidt pudsigt indlæg. Jeg kommer nemlig ikke til at forklare, hvordan du får bagt det helt perfekte brød. Hvorfor ikke? Svaret er enkelt. Det er der nemlig nogen, som har allerede har gjort. Jeg faldt i snak med medejeren af en lille restaurant, da jeg så, hans virkelige flotte surdejsbrød. Jeg – og jeg tror også han – blev lidt opslugte af vores fælles interesse, at jeg ikke lagde mærke til den kø af gæster, som efterhånden dannede sig bag mig. Vi fik os en rigtig god snak, men det korte af det lange er, at han bagte efter Chad Robertson’s “Det Gode Brød” fremgangsmåde. Jeg fik også noget af hans surdej med hjem.

Mht. surdejen, jeg troede at min var ok…men efter at have fodret den, som jeg fik, så kunne jeg godt se, at min overhovedet ikke var klar. Den nye surdej er der bare så meget gang i – den mere end fordoble sig i løbet af natten. Noget helt andet end min.

Så, hvis du gerne vil i gang med at bage brød på kun surdej, så få fat i “Det Gode Brød” og følg vejledningen slavisk…så er du i gang.

Du kan fx købe bogen her hos Saxo (det er et reklamelink, så jeg får lidt, hvis du handler via linket). Bogen koster hos Saxo 399,- kr. Jeg har selv valgt at låne den på biblioteket. Du kan også låne den som e-bog hos e-reolen. Jeg vil helt klart anbefale dig, også at få fat i den på biblioteket først – jf. nedenstående.

Om bogen
Det virkelig gode ved bogen er de indledende afsnit. Her forklares, hvordan du laver en surdej…ja, der findes mange fremgangsmåder, og den adskiller sig måske ikke fra så mange andre…men du har det bare samlet et sted. Du får også kort forklaret, hvordan du opbevarer surdejen i køleskabet. Det var nyt for mig, Chad foreslår, at du rører surdejen tør med en lidt mel, og så gemmer den i køleskabet, og det virker faktisk rigtig godt.

Surdejen forneden har jeg haft gemt i køleskabet på den måde i en uge, så rørte jeg den op med vand og mel om aftenen, og om morgenen så den sådan ud. Elastikken sidder, hvor dejen nåede op til om morgenen. Bogen beskriver ikke så nøje, hvor meget vand og mel du skal tilføje; der fulgte jeg bare fremgangsmåden for en surdej, som er klar. Dvs. 100 gr. vand og 100 gr. mel.

I de næste afsnit får du så en virkelig god trinvis forklaring på, hvordan du bager et surdejsbrød fra bunden –  i øvrigt uden røremaskine. På youtube er der nogle, som mener, at det er bedst at bruge en røremaskine; jeg fik et flot resultat uden. Men det kan godt være, at du skal være vant til at arbejde med fugtige deje…men ved du hvad, kast dig ud i det og prøv.

De efterfølgende afsnit er så opskrifter på brød. Jeg synes ikke, at det er så interessant … i hvert fald ikke lige nu. Jeg har det fint med basis brødet. Den sidste del af bogen handler om, hvad du kan bruge daggammelt brød til…på den ene side, synes jeg, at det er en god idé, men på den anden side, så betaler du for det…og hvad nu hvis du bare er interesseret i opskrifter på brød. Men det er svært at gøre alle tilfredse…og jeg kan godt lide tanken om at bruge rester..

Ikke desto mindre så vil jeg råde dig til – i første omgang- at spare de 399,- kr. og låne bogen på biblioteket. Så kan du jo se, om det er noget for dig.

Dommen!

Hvis du skal i gang med at bage surdejsbrød, så skal du have fat i denne bog. Jeg giver den 5 gryder især på gr. af de indledende afsnit. Og selvfølgelig skal der være opskrifter på forskellige slags brød i en brød-bagebog. Men som skrevet, jeg vil helt klart anbefale, at du låner den på biblioteket, inden du køber den.

Du kan købe bogen her for 399,- kr. (bemærk, at det er et reklamelink)

Sådan blev mine brød, da jeg fulgte fremgangsmåden i “Det Gode Brød” 

- Reklame -

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Indtast din email her