Gem noget af sommeren til vildtsæsonen.  I år glæder jeg mig rigtig meget til en gang fasan eller dyrekød…i år har jeg nemlig hemmelavet ribsgele. Jeg er nok lidt sent ude med at skrive om mit juni projekt, hvor ribsene var modne. Der er ikke særlig mange ribs længere…men måske er der nogen, som kan bruge dette indlæg næste år. 

Vi er netop flyttet til et sted, hvor det vrimler med bær. Vi er omgivet af ribs, solbær, brombær, hindbær, kirsebær, æbler, figner og meget andet. Så vi puller fryser ned og henkoger.   

- Reklame -

Det er fedt at kunne “Gemme sommeren til senere”

Jeg tror, at der er delte meninger om, hvor meget man skal rense ribsene, inden du koger saften ud. Du hælder det hele jo gennem en si, så det gør ikke noget, hvis der er mindre grene i osv. Men jeg rensede dem nu forholdsvis meget, da jeg ikke havde lyst til at min si skulle stoppe til. Det tager heller ikke så lang tid. Du skal dog passe på, at du ikke maser saften ud af dem, mens du renser dem…det er jo det, som du skal bruge. Der er også saft i bunden af posen / skålen, som du har samlet bærrene i … da de nederste bær er blevet lidt maste. Så sørg for at posen / skålen er ren nok til at du rent faktisk kan hælde det hele ned i en gryde. 

Der er også delte meninger om, hvorvidt der er nok stivelse i ribs i sig selv, eller om gelen skal hjælpes lidt på vej. Jeg har et par gange oplevet at mit syltetøj ikke sætter sig uden hjælp, selvom det bør. For at være på den sikre side bruger jeg syltesukker.

Ingredienser, til 1 kg. bær du skal bruge patentglas til ca. en lille liter samlet 

  • 1 kg. ribs – jeg fik ca. 0,5 kg saft ud af dem
  • 0,4 kg. økologisk syltesukker

Nå, men det hele er lige til. Smid bærrene i en gryde og lad dem simre i en lille time, si så saften fra, hæld sukker ved og kog det forsigtig op. Sørg for at sukkeret er helt “smeltet”. Hos mig tog det 20 minutter. I mellemtiden skolder du dine glas. Det sidste er selvfølgelig at hælde saften på glas. Når det er afkølet lidt, plejer jeg at sætte det i køleskabet.

- Reklame -

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Indtast din email her