Gulerødder…er en fantastisk grønsag. Du kan let dyrke dem herhjemme, og de smager fantastiske som de er, kogt eller grillet. Ja, du har læst rigtig…grillet. Det er fantastisk med grønsager, som du kan få til at “skifte smag” alt efter, hvordan du tilbereder dem. Der er en del andre eksempler, som hvigløg og tomaterer…men jeg synes fælles for dem er, at de få mere sødme, når de tilberedes. Det gælder også for gulerodden. Når du griller den, bliver de så både lidt sødere i smagen, men får også en behagelig brændt smag. En smag, som passer perfekt til en gedeost creme. 

Det er ikke mig selv, som har fundet på denne opskift. I sommers var vi ude på Refshaleøen og faldt over et for os nyt spisested – Øens Have. Det er “de samme”, som står bag Østergro…der har jeg så desværre ikke været endnu. Øens Have er et fantastisk sted med en kæmpe køkkenhaven på det tidligere B&W område. Og ja, de har testet, at jorden ikke er forurenet – der lå vist tidligere ”bare ” B&Ws kantine. De har nogle herlige enkelte men utroligt velsmagende retter – vi spiste os igennem en stor del af menukortet – og priserne er meget rimelige.

- Reklame -

En af retterne var grillede gulerødder med gedeost-creme og honning. Det var de bedste gulerødder, som vi nogensinde har fået. Jeg synes forsat, at du skal spise dem i Øens Have – de smager lige en tand bedre, end når jeg / du selv laver dem. Men for at få en – trods alt – meget velsmagende idé om det, så har jeg prøvet at genskabe retten her.

Ingredienser

  • Nogle forholdsvis tynde gulerødder – jeg bruger snak gulerødder
  • Gedeflødeost – altså ikke en rulle
  • Blomsterhonning

Tid ~ 15 minutter 

Fremgangsmåde
Kom gedeosten i lille skål. Hvis du tager den ud af køleskabet, synes den lidt hård … men “no worries”, den bliver blød og cremet, når du rører honningen i den. Per 100 gr. gedeost tilføj en stor spiseske flydende blomsterhonning, og rør osten/honning sammen til en creme. Hæld så lidt ekstra honning over cremen til pynt. 100 gr. gedeost er nok til 2-3 personer / 8 gulerødder som forret.

Gulerødderne lægger du bare på en varm grill eller grilpande. Start med direkte varme til de får nogle grillmærker, og grill dem så evt. færdig / bløde ved indirekte varme. Det tager sådan ca. 15 minutter i alt. De skal være lidt bløde, men have bid og hårde nok til, at du kan tage op med hånden og dyppe dem i cremen.

 

 

- Reklame -

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Indtast din email her