Endnu en gang…må jeg sige, at en ret uden kød virkelig smager godt. For nogle uger siden var jeg med til en havearbejdsdag, hvor der blev serveret Dahl. Det smagte virkelig godt, så jeg gav mig til selv at lave det. Ideen med at tilføje kartofler kommer fra den Dahl, som eg fik serveret denne dag. Kartoflerne supplerer godt med nogle kulhydrater og noget substans, synes jeg.

Tid ~ 1 time…men..

 …men, det meste af tiden passer det sig selv. Det mest besværlige er nok at veje alle krydderierne.

- Reklame -

Ingredienser, til 4 personer

  • 5 fed hvidløg, meget finthakket eller presset
  • 2 løg
  • 250 gr.  røde linser
  • 6 kartofler
  • Creme fraiche
  • Frisk korriander
  • 2-3 lime
  • 1 dåsede hakkede tomater
  • 1 dåse kokosmælk
  • Olivenolie
  • 1 spsk. grønsags bouillon
  • 250 gr. vand
  • Salt til tilsmagning
  • 12 gr. frisk revet ingefær
  • 15 gr. curry
  • 1 gr. gurkemeje
  • Evt. 1-12 gr. chiliflager (jeg lod være på gr. af junior, jeg drøssede chili over det bagefter
  • 2 gr koriander
  • 2-3 gr. spdiskommen
  • Et lille gram kardemomme

Fremgangsmåde


Start med at skylle linserne grundigt i henhold til anvisningen på pakken og få målt alle krydderierne af – ikke saltet, det skal du bruge når du smager til.  Skræl og riv også ingefæren og sæt det til side i en lille skål.

Når først det hele er forberedt, så tager det ikke lang tid

 

Hak nu løg og hvidløg meget fint og svits det i olivenolien sammen med ingefæren i en gryde. Det skal ikke tage farve. Tilsæt nu alle krydderier (ikke saltet, smag til senere – bouillon kan godt være meget salt) lad dem stege med i 30 sekunder. 


Nu tilføjer du de hakkede tomater, kokosmælk, vand, bouillon og selvfølelige linserne. Det kan godt være, at det ikke synes af meget mad, men det er det, da linserne suger en del væske til sig. Det skal simre i 45 minutter under låg. Se løbende til det og rør rundt. Pas på at det ikke brænder på og tilføj mere væske (vand), hvis det bliver for tørt. Som sagt, linserne suger virkelig meget.

Samtidig med at Dahlen simrer, koger du kartoflerne. 


Når Dhalen og kartoflerne er færdige, skærer du kartoflerne i mindre stykker – de må fortsat være for store til at spise i en mundfuld – og tilføjer kartoflerne til Dhalen. Server med masser af frisk hakket koriander, cremae raiche, noget lime … godt brød passer også godt til – jeg lavede noget Garlic Butter Naan

Jeg bliver nok ikke vegatar…men nøj, hvor smager det godt

 

- Reklame -

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Indtast din email her