Mere Cheesecake … jeg har ikke kun bidt et stykke af mange kager…men jeg er også blevet bidt lidt af at lave Cheesecake…ok…det var mere sjovt, da jeg tænkte det, end nu hvor jeg ser det på skrift. Hvorom alt er, sådan en cheesecake er bare en let og hurtig måde at lave en lækker kage med masse af frugt. Efter jeg fik bagt kagen med bund (se her), faldt jeg over en kage ikke kun med bund men også med kant. Jeg følger nogle få mad you tuber. En af dem er “Biran Lagerstrom” – han kan varmt anbefales. Opskriften er her. Jeg har ændret noget på ingredienserne til bunden og brugt mit eget fyld, men jeg har fulgt hans fremgangsmåde til bunden. Jeg brugte følgende til bunden / kanten:
1 hel pakke digestive kiks på 400 gr.
50 gr. mel
200 gr. smør
Jeg tilføjede ikke salt (det er der i smørret) og jeg synes også at kagen er sød nok – så heller ikke sukker. Det er sikkert lækkert med nødderne; men jeg synes, at det bliver for meget af det gode.
Se her for opskriften til fyld med brombær uden bund.