torsdag, november 21, 2024
- Reklame -

Madplaner

Idéen til bloggen opstod, fordi min kæreste og jeg forgæves har søgt efter madplaner, som var mere end blot en opremsning af opskrifter, og man derfor brænder inde med resterne af ingredienserne til hver enkelt ret. Formålet med ”mine” madplaner er (udover rent faktisk at få noget lækkert at spise) kun at skulle handle en gang og få brugt alt det, som man har købt. Og så skal det være sjovt at lave maden – der må gerne indgå noget grej – samtidig med, at det skal kunne klares efter arbejde.

Madplanerne har fokus på aftensmaden i hverdagene, weekenden bruges til at handle og til forberedelse. M.a.o. er der ”kun” mad til 5 dage evt. 6 (hvis der nogle ingredienser tilovers). Det svarer lige præcis til det, som jeg laver af mad i løbet af den uge. Ok, jeg snyder måske en enkelt gang eller 2, men pointen er, at vi sjældent selv laver mad 7 dage om ugen. Vi er så heldige, at vi ofte spiser sammen med venner, og så bor vi også et sted, hvor det er let / godt at få noget mad udefra / i byen, og et sted, hvor der er masser af mulighed for at lave mad i det fri (bålpladser og grillpladser).

Det tager noget tid at finde på sådan en madplan, og skrive hver enkelt opskrift. Så der kan godt gå længere tid imellem dem. Jeg vil meget gerne høre din tanke om sådanne madplaner, så du må meget gerne kommentere. Ikke mindst, fordi det er sjovere at “lægge dem op”, når der er andre end mig, der synes, at det giver mening,.

Ingen indlæg at vise

- Reklame -