Rarbarber er en fantastisk spise; og hvis du har den i haven, har du som regel masser af dem. Vi bruger den til sirup (til drinks og saftevand), kogt med sukker til skyr og ja, som kage. Kagen er lynhurtig lavet, jeg har ikke selv prøvet, men jeg er sikker på, at du i stedet for rabarber også kan bruge fx blåbær. Men nu skal det være med rabarber.

Ingredienser, 1 bradepande på 30*25 cm. (det var en halv af mine)…hvis din er lidt mindre går det også. Jeg synes dog ikke at den skal være større. Der er kage til 15 personer 

- Reklame -
  • 0,8 kg rabarber, renset og skåret i 0,5-1 cm tykke skiver. Jeg synes ikke at det er nødvendigt at skrælle dem
  • 150 gram smeltet smør til dejen og 100 gram (stuetemperatur) til “smulderet”. Og du skal bruge 250 gram smør, du kan ikke nøjes med en 200 gr. pakke.
  • 150 gram sukker til dejen og 100 gram til “smulder’et”
  • 2 tsk. vanilje pulver til dejen og 1 tsk. til “smulder’et” (du kan også bruge vaniljesukker…men så skal du bruge 4  + 2 spsk…det gør ikke noget med det ekstra sukker)
  • 3 store æg
  • 2 spiseskeer bagepulver
  • 300 gram mel til dejen og 125 mel til “smulderet”

Udstyr
Jeg bruger en røremaskine…men du kan også røre det sammen i en stor skål

Tid ~ ca. 1,5 timer
Bagetiden er 1 time og resten af tiden bruger du at gøre ingredienserne / dejen klar.

Fremgangsmåde


Start med at smelte de 150 gram til dejen og lad det køle lidt af. Rør det så grundigt sammen med sukkeret og vaniljen. Tilføj så de 3 æg og rør det så godt sammen.

Tilføj så melet sammen med bagepulveret og rør det grundigt sammen. Du skal ende med en forholdsvis våd dej, som du kan hælde ud af skålen og sprede ud på en bradepande


Hæld nu dejen ud på bradepanden. Hvad du så end bruger (hænderne, en træ – eller plastik spatel) så gør det lidt fugtig, inden du spreder dejen ud i formen. Nu spreder du rabarberen ud over dejen og trykker noget af det lidt ned i dejen. Billedet forneden til højere er inkl. smulder’et (se næste punkt).


Hæld nu ingredienserne til smulder’et i en skål og ælt det med fingerne til det begynder at samle sig og bliver til noget saftig men smuldrene dej. Drys det nu ud over dejen med rabarberen.

Fra…
..til (færdig)


Nu bager du kagen i en time ved 180 grader (kig lige til den de sidste 10 minutter, så den ikke bliver for mørk)

Server med flødeskumm, det bliver for syrligt med creme fraiche

 

 

- Reklame -

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Indtast din email her