Ja, nej, ved ikke, jeg er ikke sikker på om jeg synes at det er verdens bedste sodavandsmaskine eller om den er lidt træls….jeg hælder til at være virkelig begejstret. Når jeg er lidt usikker på, hvad jeg synes, skyldes det, at jeg er blevet overrasket over nogle “ting”; men jeg tror også, at hvis jeg havde kendt til dem, så ville jeg fortsat have købt maskinene. Lad mig forklare…
Jeg tror, at jeg er virkelig begejstret for den … eller kommer til at være det …
Tilføjelse til oprindelige indlæg: nu hvor der er gået noget tid…så kan jeg bekræfte det…JEG ER BEGEJSTRET
Kvalitet – helt klart et stort plus
Kvaliteten er helt i top. Maskinen er lavet på en gennemført måde, indpakningen er også i et niveau for sig selv. Der følger en lille bog med og en klud til at tørre den af. Hvis jeg skal brokke mig over noget, så er det at det synes for meget af det gode. Der er ikke noget, som ikke synes lækker og gennemført.
Flaskerne – helt klart et stort plus
Indtil for nyligt har vi været ejere af en forholdsvis billig sodastream med plastik flasker. Da flaskerne er udløbet, skulle vi anskaffe en med glasflasker, der ikke skal udskiftes i ny og næ. Plastiskflasker, der udløber, synes jeg, ikke er holdbar ift. miljøet…det er også træls at skulle betale for en flaske igen og igen….så den skulle være af glas. Jeg har ikke været i stand til at gennemskue, om der findes glasflasker til min gamle maskine, samtidig med at den også er ved at falde lidt fra hinanden. Aarke pointerer dog, at brugen af glasflasker kræver, at der bliver tilsat kulsyre i en lukket beholder (jeg tænker, hvis flasken nu skulle gå i stykker på gr. af trykket).
Aarkes flasker har ingen udløbsdato, kan komme i overvaskermasine og er virkelig “lækre”. Det sidste lyder lidt skørt, men de er gode at holde på, og de synes at være robuste.
Betjening – “både og” men mest et plus
Det er helt klart super fedt, at flasken ikke skal skrues ind i maskinen. Man sætter flasken, trykker “cover”et henover, giver “gas” og så kan man åbne ved at trykke et håndtag ned. Sodastream har en lignende maskine, hvor der er ekstra trin, hvor man dog lige skal skubbe et håndtag til siden.
Det er så enkelt, at vores lille søn kan finde ud af det. Det kan drille at åbne maskinen. Her skal man trykke halvt ned, og så strømmer overskydende gas ud, og så skal man trykke videre ned for at åbne den helt. Det skullle jeg lige vænne mig til, og jeg troede, at der var noget galt. Da den – når der ikke er gas i – åbner med det samme.
Ulempen er, at det næsten ikke kan undgås at der komme var i bunden af maskine og dermed på undersiden af flasken….det er træls. Men på min gamle sodavandmaskine, kom der da også lidt vand ud. Ved Carbonator Pro er det dog mere generende da flasken står i vandet, og du skal evt. lige bruge en klud. Det er det, der irriterer mig mest. Her efter nogen tids brug, så synes det ikke at være et problem i daglig brug. Flasken er fortsat lidt våd i bunden, men ikke noget, som vi lægger mærke til / synes at skulle tørre af. Du kan også risikere, at der kommer en del vand i beholderen (hvis du overdriver med gassen eller flasken er for fyldt), så skal du hælde vandet ud.
Et andet plus er, at kulsyrepatronen er let at skrue ind i flasken. På min gamle maskine skal jeg først skrue maskinen frahinanden, inden jeg kan insætte patronen. Nu skal jeg blot løfte maskine, da der er adgang til kulsyrepatronen i bunden. Jeg kan genbruge flaskerne fra Sodastream, dvs. de billigerere, som du kan købe i supermarkeder og kiosker.
På gr. af vandet i beholder (også ved korrekt brug) både og…men jeg synes at fordelene i høj grad opvejer ulemperne. Det, at jeg ikke længere skal skrue og håndtere et lidt vakkelvorn to-håndssystem gør, at jeg også drikker mere vand med kulsyre.
Design – smag og behag
Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Jeg synes, at den er flot, selvom jeg foretrækker Aarke 3’s minmalistiske design. Men samtidig er den også virkelig stor og den i stål ser meget industri / kluntet ud. Jeg har efterfølgende set den i mat sort og må sige, at den egentlig er pænere. Så prøv at se den i en forretning, inden du bestiller den. Den findes også i “sand” farve, men den har jeg ikke set.
Kvalitet af vand – et plus
Til at begynde med, troede jeg, at det er et spørgsmål om, den virker eller ej. Men jeg kan faktisk afsløre, at der er forskel på boblerne i vandet maskinerne i mellem. Min kone og jeg konstaterede uafhængig af hinanden, at boblerne i Carbonator Pro var mindre og mere behagelig end ved vores sodastream. Det er et plus for os, da vi foretræk dette. Som sagt, ikke noget, som jeg havde tæntk på, skulle være et kriterie….men det er tilsyneladende med sodavansmaskiner som med Champagne….der er forskel på boblerne.
Pris – kvaliteten taget i betratning – ok
Der findes billigere maskiner, omend jeg ikke ved, om det også gælder for maskiner, som kan bruge glasflasker. Jeg tror til gengæld, at den holder længe, da der ikke synes at være plastikdele / samlinger, der kan gå i stykker. Men så igen, min gamle billige maskine, har holdt virkelig længe inden den begyndte at gå fra hinanden.
Jeg tror, at man skal se sådan på det, du får ikke bare en sodavandsmaskine, men en af rigtig god kvalitet. Så er prisen vel ok.
Dommen
5 ud af 5 gryder. Jeg startede med “kun” at give 4 gryder. Da det umiddelbart generede mig, at der er vand i bunden efter almindelig og korrekt brug, men efter at have brugt den i noget tid ved jeg, at det ikke er noget som betyder noget i praksis.
Carbonator Pro gør det let at lave danskvand, jeg drikker mere af det end nogenside før.
Du kan den hos fx KitchenOne – det er et reklamelink (jeg får en lille del af købet), men jeg handler der gerne selv.
Aarke Carbonator Pro Stål
Aarke Carbonator Pro Sand
Aarke Carbonator Pro Mat Sort