Masterchef…jeg er lige i gang med at se Masterchef 2022. Deltagerne fik en udfordring om at lave en Chokolade fondant. Opgaven blev præsenteret som noget, der er virkelig kompliceret, og det er sekunder, som adskiller succes fra fiasko. Det gjorde mig lidt nysgerrig. Jeg må indrømme, at jeg google’de diverse opskrifter. Det er utroligt, at der ikke er sådan en standard for det. Så her er det, som jeg har gjort.  Det, der er kernen i succes, er at kagen bliver bagt tilpas længe ved tilpas rigtig temperatur. Nu ved jeg ikke, om man i Masterchef får noget hjælp…hvis man ikke gør det, kan jeg godt se, at det er svært. Jeg fandt lidt forskelligt på nettet og igen, jeg gjorde, som beskrevet forneden…og det lykkedes første gang.

Det lykkedes første gang at få en dejlig flydende kerne

Tid ~ 30 min

Det tager stort set ingen tid at lave det. Så hvis du lige mangler en god dessert og måske har noget is i fryseren…så har du svaret her.

- Reklame -

Udstyr

Bageform

Ingredienser, til 3 mindre eller 2 større kager

  • 50 gr. mørk chokolade – jeg tager ikke den med allermest kakao indhold … går efter 40-60; ellers synes jeg, at det bliver bittert. Og køb noget ordentlig chokolade
  • 50 gr. smør (tag det ud af køleskabet et par timer før, du skal bruge det)
  • 30 gr. mel (der skal virkelig ikke mere i)
  • 2 æg
  • 50 gr. sukker
  • flormelis til pynt

Fremgangsmåde


Forvarm ovnen til 180 grader.

Gør et vandbad klar og smelt chokolade og smør, rør i det løbende. Når det er smeltet, så sæt det et kølligt sted (køleskab) og lad det køle noget af. Det skal røres i de piskede æg og må ikke være for varmt.

Og ja, du skal slå ægge ud i en skål, tilsæt sukkeret og pisk det hele rigtig luftigt. Når chokoladen ikke er for varm længere, så rører du forsigtig chokoladen i æggemassen (forsigtigt). 

Nu tilsætter du mel…evt. gennem en si, så der ikke er større klumper. Rør det hele forsigtigt sammen uden at få al luft ud af æggemassen.


Hæld ligelig med masse i 3 eller 2 forme og sætter formen ind i ovnen. Du skal ikke fylde formene helt … de hæver. Efter 9,5 minutter tager du formen ud og vender den på hovedet. 

Du skal ikke lade dem køle af, spis dem mens de er varme og chokoladen flydende. Sætter du dem i køleskabet og venter, så bliver de faste.

- Reklame -

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Indtast din email her