Sundere! Både for min egen skyld og for min søns skyld prøver jeg at lave vafler, som er lidt sundere end “almindelige” belgiske vafler. Det bedste ved det hele er, at vaflerne rent faktisk også er virkelig gode.
Ingredienser, til 8 belfiske vafler
- 3 dl. letmælk
- 75 gram havregryn (jeg bruger finvalsede)
- 325 gram hvedemel
- 100 gr. smør
- 3 æg delt i blommer og hvider
- 1 pakke tørgær (på den måde, som jeg rører dejen sammen, skal du ikke bruge almindelig gær)
- 50-100 gr. svensk perlesukker eller rørsukker. I de rigtige belgiske vafler bruges der perlesukker, som smelter i vaflen på en bestemt måde. Svensk perlesukker er ikke helt rigtig heller. Jeg tror ikke, at jeg kan smage forskel på det og rørsukker. 100 gr. sukker, så er de søde nok (sammen med sødmen fra bananerne). Du kan sagtens gå ned til 50 gr.
- 3 modne bananer
- Smør / olie til vaffeljernet
- Evt. vaniljepulver, 1. spsk
Tid ~ 20 minutter, tid til at hæve og 4-5 minutter bagetid per vaffel
Det tager ikke lang tid at “smide” denne dej sammen. Sage vaffeljernet bager 2 vafler ad gangen og det tager omkring 4,5 minut.
Udstyr
Det er en fordel med en blender, når du skal have malet havregrynene og rørt banerne i dejen
Fremgangsmåde
Forbered ingredienserne, dvs. smelt smørret, skræl bananerne og skær dem i nogle stykker, del æggene i blommer og hvider. Når det så er gjort hælder du mælken i blenderen sammen med havregryn, smør, æggeblommerne og sukker. Blend det hele grundigt så grynene bliver meget fint malede og banerne er rørt godt ud i dejen (en del af dejen). Hæld tørgær ved og fordel det grundigt / rør godt rundt.
Sæt dejen til hævning i 2 timer rller sæt den 6 timer i køleskabet. Jeg satte den i køleskabet, da jeg lavede dejen om morgenen.
Pisk nu æggehviderne stive og vend dem ind i dejen. Hvis du ikke kan få dem stive, så har du nok fået noget æggeblomme med ned til dem, menbare brug det, så godt det nu er blevet. Du skal vende dejen henover de stive hvider stille og roligt. Hvis du rører hviderne i, så fjerner du alt den luft, du netop har pisket ind i hviderne.
Ny smører du vaffelhjerne med noget olie smør. Jeg bruger Lurpak på sprayflaske, det er smart til fx. et vaffeljern. Bag nu vaflerne som dit vaffeljern siger, at du skal. Sage vaffeljernet er fantastisk. Den har indstilling til bl.a. belgiske vafler og en særskilt indstilling til, hvor “bruge” vaflerne skal være.
Du kan servere vaflerne toppet med noget ekstra banan skåret i tern / skiver, lidt flødeskum toppet med noget groft hakket chokolade eller – det sundere alternativ til chokolade, som også giver “noget knas” – nogle hakkede bananchips.
Jeg foretrækker dem … straight up, uden noget … det er jo vaflen, som jeg godt kan lide.