Koteletter på gril…bliver det ikke tørt og kedeligt? Den anden dag – i sommerhuset – havde jeg virkelig lyst til at grille. Det mest spændende kød, som jeg fandt i køledesken i Brugsen (som bar præg af, at vi ikke var de eneste, som holdt til i sommerhusområdet) var nogle tykke koteletter. Og ikke fordi der er noget i vejen med koteletter, men jeg kunne ikke se mig tilberede dem på en gril, når jeg også havde fokus på at hygge mig med familen. Så..what to do…som så tit er bacon svaret. Grillet kål? Prøv det inden du dømmer mig, det er hurtigt tilberedt og smager virkelig godt

Ingredienser til 3 personer

  • 3-4 Koteletter, de skal være tykke – mindst 2 cm.
  • 2 pakker bacon, du skal bruge en halv pakke bacon per kotelet
  • Rosamarin eller timian
  • 1 æble til 3-4 kotelleter
  • 1 spidskål
  • 1 citron
  • Olivenolie
  • 3 Portobello svampe
  • En halv pakke smør (evt. hvidløg og rosmarin eller timian)
  • Salt

Tid ~ 40 minutter plus optænding af grillen
Det tager lidt tid at forberede, og så skal det grilles i ca. 20 minutter alt afhængig af, hvor varm din gril bliver

- Reklame -

Fremgangsmåde


Vask æblerne og skær dem i små tern (se billedet i punkt 2). Rens svam og spidskål (fjern det yderste blad). Skær spidskålen i kvarte både, lad være med at fjerne resten af stænglen, da den holder bladene sammen.

Læg spidskålen i et fad og hæld rigeligt med olivenolie over dem og vend dem i det. De skal ikke været dækket, men der skal være olien over det hele. Pres citronsaften ud over dem og krydr med lidt salt. Så er de klare til at komme på grillen

Læg portobello svampene på en tallerken med foden op. Læg 3 tsk. smør i hver af dem. Krydr med lidt salt og evt. timian, rosmaring. Hvis du har lyst til hvidløg, kan du også bruge hvidløgsmør eller hakke 1-2 fed hvidløg. Så er de klare til at komme på grillen.


Nu til kødet. Læg 4-5 skiver bacon på et skærebræt, læg lidt æbler og rosmarin eller timian oven på bacon (altså kun den ene side, så du kan folde bacon henover koteletten), læg nu koteletten oven på æblerne og drys med mere æble g kryderier. Fold nu bacon rundt om koteletten. Du behøver ikke kødnål eller snor, det holder fint sammen af sig selv.


Læg nu koteletter, portoello og kålen på grillen. Det fylder en del, så det blev lidt trængt på en Weber Go Anywhere. Jeg griller altid grønsager direkte og  med låg på, så bliver grønsagerne hurtigere færdig. Men du skal kigge til dem løbende. Gril kødet til det har en kernetempeartur på 62-65 grader, det tager på en ok varm gril 10 minutte, hvis koteletterne er meget tykke 15 min. Tag dem af grillen og lad dem hvile i noget sølvpapir. Svampe og kålen skal have lidt længere tid. Svampene skal være bløde i det (du kan se det) og kålen må godt være sort på det ydersteblad og være blød og have en tilsyneladende fugtig overflade (se på billedet, hvis det ikke giver mening.

Kotelet – “Pimped” 🙂

Jeg ved det godt, det er et virkelig dårligt billede,
- Reklame -

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Indtast din email her