En klassiker.  Stegt flæsk med persillesovs er bare en fantastisk dansk ret. Jeg har rejst i en del lande, men jeg har faktisk ikke stødt op svinekød udskåret og tilberedt sådan andre steder. Og jeg har heller ikke været et sted, hvor man bare har blandet noget mælk med persille, som sovs. Jeg har forsøgt at pifte retten lidt op med råmarinerede æbler. Jeg synes, at det kan blive lidt tungt og syren / sødmen fra æblerne gør det lidt lettere, og så passer æbler jo bare godt til svin. Man kan også kalde det en mindre fed udgave af æbleflæsk (som jeg i øvrigt overhovedet ikke er fan af…men det er smag og behag.

Ingredienser, til 2 personer

  • En pakke økologisk stegt flæsk…ja, ja…du kan også bruge ikke økologisk flæsk, men nu skal du jo ikke bruge så meget…grisene har bare haft det bedre, der er strengere krav ift. brug af medicin, og jeg bilder mig ind, at det smager bedre
  • 4 dl. sødmælk
  • En meget stor håndfuld kruspersille, som du har hakket meget fint
  • 1 æble
  • Eddike og sukkersirup (se her)
  • Kartofler

Tid ~ 30 minutter 

Det kræver at du starter med at sætte kartoflerne over som det første…så gør det nu.

- Reklame -

Fremgangsmåde


Læg flæsket i en kold pande og tænd for panden. På den måde kan du stege flæsket i dets eget fedt, da det smelter inden fedtet brænder på, men hold øje med det. Du lader flæsket stege, mens du laver resten af maden, men det skal nok ikke have 30 min. Så juster temperaturen og pas på at det ikke bliver for gennemstegt, med mindre du godt kan lide det sådan…det kan vi ikke.


Smelt 50 gr. smør i en gryde og hæld så 3 spsk. mel ved (hvis du ikke kan lide din sovs for tyk, så nøjes med 2 spsk. Rør melet rundt i det smeltede smør, så der ikke er noget hvidt mel tilbage…det hele skal være suget op at smørret. Hæld så lidt mælk samtidig med at du rører med et piskeris. Det skal ikke være meget mælk, smør / mel blandingen skal nå, at suge det til sig (ellers får du klumper) Og det fortsætter du så med. Husk at komme ud i siderne på gryden med piskeriset, ellers sidder der bare klumper af smør/mel, og så ender du op med klumper i sovsen alligevel. Tilføj så persillen og rør godt rundt.

Væsken begynder at koge (tror jeg), når der marineres under tryk. Væsker koger ved lavere temperatur i vakuum. Det sjover er dog, at det er helt koldt igen, når der er færdigt.


Skær æblet i lidt tykkere skiver og læg dem ned i en lille skål. Hæld nu 1 del eddike og 2 dele sukkersirup ved, så det dækker. Hvis du ikke kan styre det, så bland det i en lille beholder ved siden af. Jeg burger marinade funktionen på min kammer vakuumpakker (se her), æblerne fik 3 gange 100 sekunder. De har fortsat bid, men men kan mærke og smage, at marinaden er trængt ind i dem. Hvis du ikke har sådan en maskine, så vi jeg tætte på, at du skal lave dem 5 dage forinden (jeg har ikke selv gjort det, så smag løbende på dem til du synes, at de kan gå til stegt flæsk).

En klassiker…

som man aldrig bliver træt af

- Reklame -

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Indtast din email her