mere eller mindre komplicerede … der findes mange måder at tilberede spareribs på. Alene denne bog indeholder 3 forskellige opskrifter – som alle smager rigtig godt – men kræver lidt ekstra. Hvis du vil lægge lidt mere energi i, end jeg foreslår her, så prøv denne opskrift. Den er let at gå til og det smager afsindig godt.

Fremgangsmåden er næsten den samme, som den jeg beskriver her. Hvis du ikke har lavet spareribs før, så læs dette indlæg. Der er følgende forskelle, som jeg forklarer nærmere:

- Reklame -

– I stedet for BBQ sovsen (som du sikkert ville have købt), så laver du nedenstående sovs.
– Sovsen tilføjer du allerede, når du pakker benene ind i sølvpapir

Ingredienser, til 3 rækker spareribs (kamben)

  • 125 gr. smør (dvs. en halv pakke)
  • 5 fed hvidløg presset i en hvidløgspresser eller hakket meget fint
  • 1 dl. (Heinz) ketchup
  • 1 dl. Sriracha chilisauce – jeg synes 1 dl. er passende stærk. Jeg har brugt mere en gang, men jeg fortrød.
  • 1 dl. flydende honning
  • 0,5 dl. æblecider edike
  • 200 gr. brun farin
  • 1 spsk salt
  • 2 spsk Maizena

Fremgangsmåde

Find en gryde frem, som kan tåle at komme på grille / kan tåle at få røg. Nu lægger / hælder du alle ingredienser (på nær Maizena) ned i gryden, og sætter den på grillen uden låg (så sovsen får røg) sammen med spareribs’ene de første 3 timer (110 grader). Rør i det når du alligevel ser til benene. Jeg bruger min Pellet smoker og ikke min WSM, som jeg brugte i det indlæg om spareribs, som jeg henviser til.

Når de 3 timer et gået, findet du noget sølvpapir frem, og tager et stort stykke til hvert ben. Stykkerne skal være store nok til, at du kan pakke bene godt ind. Med en ske lægger du noget sovs på sølvpapiret, så lægger du benet ovenpå med kødsiden op, og så fordeler du noget mere (altså mere end på bunden) oven på kødet. Så pakker du kødet godt ind … det skal slutte tæt. Det gør du med hvert enkelt ben.

Nu skal det indpakkede kød have yderligere 2 timer ved 110 grader. Nå de er gået, så tager du bene ud af folien og griller dem yderligere i en 1 time. Du skal gemme alt saften fra kødet. Du hælder saften i en gryde, tilføjer 1-2 skefulde maizena (prøv dig frem) og koger det op. Når der er gået 45 min pensler du bene lige en gang med sovsen.

Efter en time har du de lækreste møre spareribs med et tilpas spark af chili. Spis resten af sovsen til.

velbekomme
hjemmelavet sovs er bedst

- Reklame -

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Indtast din email her