Altid…jeg har altid en flaske sukkersirup til at stå i køleskabet.  Det er nemlig godt at have, når man skal lave cocktails (jeg er ret vild med Whisky Sour), eller når man skal lave syltede “et eller andet”. Min kammer vakuumpakker har en smart marinade funktion, så det er lynhurtigt at lave fx. syltede agurker, når man han sukkersiruppen klar.

Ingredienser

  • Sukker
  • Vand

Udstyr

En glas falske og en tragt (jeg har ingen, men det vil gøre dit liv lettere)

Tid ~ 10 minutter

Men du skal stå ved gryden og røre rundt.

Fremgangsmåde


Find lige først ud af, hvor meget der kan være i din flaske. Jeg mener, du skal helt sikkert ikke bruge mere vand, end der kan være i flasken. Nå, men du skal blande 1 del vand med 3 dele sukker. Dvs. hvis du bruger 1 dl. vand, så skal du bruge 300 gram. sukker. Du smider vand og sukker i en gryde og varmer det op samtidig med, at du løbende rører rundt.


Når sukkeret er opløst, tager du gryden af blusset og lader siruppen køle godt ned. Jeg har forsøgt, at hælde den meget varme sirup på en kold glasfalske, det er ret dumt!, eftersom glasset går i stykker, og du har klistret sirup udover det hele. Nå, når siruppen er kølet noget af, så sætter du flasken ned i din vask (du kan ikke undgå at spilde, og du bliver glad for, at det, der ryger ved siden af, lander i vasken), og så hælder du siruppen ned i flasken (med eller uden brug af tragt). Opbevar det i køleskabet.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Indtast din email her