Hvem kan ikke lide Nutella? Nej, jeg kender heller ikke nogen, og det er netop det, som er problemet. For et par år siden var jeg på ferie i Papua New Guinea; da jeg fløj henover øerne, så jeg næsten ikke noget naturligt skov, alt var stort set dækket af palmeolieplantager. Det var faktisk ret trist. Af varedeklarationen af Nutella fremgår at ca. 70% er palemolie og sukker. Det fremgår ikke hvor meget der er olie hhv. sukker; sikkert fordi der også er ret så meget sukker i. Nu siger jeg ikke, at det udelukkende er Nutellas skyld, og jeg er heller ikke hellig. Jeg kan også godt lide Nutella; men jeg synes nu alligevel, at det giver stof til eftertanke. Så jeg tænkte, det må man kunne lave selv. Jeg har ikke selv opfundet denne opskrift, men jeg har faktisk heller ikke fundet en, som gav 100% mening. Så her er min version stykket sammen af forskellige tips på nettet med et forhold på 1:2 mellem chokolade og nødder. Dvs. at jeg har brugt dobbelt så mange nødder som chokolade. Bemærk i øvrigt at denne “Nutella” ikke indeholder så meget andet end det…jeg tænker, at det var intentionen dengang man opfandt Nutella på gr. af mangel på chokolade under krigen. 

Ingredienser, til et mellemstort glas

  • 300 gram hasselnøddekerne
  • 150 gram 47% Toms Ekstra Chokolade. Jeg bruger ikke sukker, så brug ikke en for mørk og dermed bitter chokolade
  • 1 spsk. vaniljepuler
  • 8 spsk. jordnøddeolie. Du kan sikkert også bruge en anden (smagsneutral) olie
  • 2 spsk kakaopulver
  • 3 spsk akaciesirup

Tid ~ 30 minutter

Fremgangsmåde


Tænd ovnen på 180 grader. Mens ovnen varmer op spreder du hasselnødderne på en bradepande. Når ovnen er varm, giver du nødderne ca. 12 minutter. Formålet med at varme nødderne er, at du så let kan få skallen af og – jeg bilder mig ind – at du også får bragt noget mere smag frem. Mens nødderne er i ovnen går du i gang med trin 2. Efter 12 minutter tager du nødder ud og lægger på et viskestykke, som du ikke er særlig glad for. Pas på nødderne er ret så varme. Du folder så viskestykket rundt om nødderne og gnider så nødderne mod hinanden “igennem viskestykket”, skallerne vil på denne måde falde meget let af.

- Reklame -
De bagte nødder
Nødderne i viskestykket
Det færdige resultat

Nøddeskallerne sidder godt fast i viskestykket; men ikke godt nok til at de ikke bliver spredt ud over hele gulvet, når du kommer til at tabe viskestykket på … ja … gulvet. Så ryst viskestykket forsigtig ned i skraldespanden og ikke ud over gulvet. Jeg kunne vaske mit, men som sagt, du skal nok ikke bruge et George Jensen viskestykke.

 


Mens nødderne bager så smider du chokoladen i en gryde sammen med olien og smelter det ved svag varme. 


Når du har fjernet skallen fra nødderne, smider du dem i din blender og blender nødderne til mel. Du kan evt. også tage nogle til siden og hakke dem groft og blande dem ind til sidst. Jeg har en Sage Super Q blender, som klarer det på ingen tid. Så hælder du den flydende chokolade til nødderne, sammen med vaniljepulver, kakao og siruppen og blender det hele godt sammen. Når du har en ensartet creme (den vil være ret flydende) hælder du cremen på et skoldet glas. Jeg opbevarer det i køleskabet men tager det ud i god tiden inden, det skal bruges, da det ellers er ret så fast. 

Hjemmelavet … med omtanke … uden palmeolie

 

- Reklame -

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Indtast din email her