Improviseret ketchup kunne jeg også have skrevet. Jeg har ikke lavet ketchup før, og jeg har kun en idé om, hvad der skal i sådan en. Da jeg alligevel havde gryder og tomatsovs fremme (fordi jeg lige har lavet den – se opskrift her), besluttede jeg mig for at prøve mig frem – og det blev faktisk slet ikke så dårligt.

Ingredienser til ca. 2 dl ketchup

- Reklame -
  • 3 dl. tomatsovs (se opskrift i linket foroven)
  • 1 lille æble (skrællet og hakket meget fint) eller 3 spsk. æblemos
  • 1 lille spsk. æblecidereddike
  • 0,5 dl. rørsukker (almindelig sukker kan også bruges)
  • 4 spsk. tomatpure

Tid ~ 25 minutter

Udstyr
Hvis du ikke bruger æblemos, skal du bruge en blender, da du ellers vil ende op med små stykker æbler (du kan ikke skære dem fine nok)

Fremgangsmåde


Kom alle ingredienser i en gryde, og lad det simre i 25-30 minutter. De sidste 10 minutter skal du kigge til det ofte, for at være sikker på, at det ikke bliver for tyktflydende / brænder på. Jeg lod mit simre i 25 minutter og endte op med 2 dl. ketchup. Som skrevet foroven, skal du blende det, hvis du ikke har brugt æblemos.

Hæld det på et skoldet patentglas. Jeg vil tror, at det kan holde sig i en uges tid i køleskabet.

…og det var det

- Reklame -

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Indtast din email her