Kender du det? Jeg mener, har du nogensinde været så entusiastisk om noget, som du ved er dum, men bare ikke kunne lade være? Du tænker nu muligvis på noget, som ikke har med brombær at gøre, men for mit vedkommende gælder det helt sikkert for brombær. Når jeg ser nogle bær fra, så kan jeg bare ikke lade være med plukke dem, og det er lige meget, hvor lidt tøj jeg har på. Lad mig sige det med det samme, hvis du vil samle bær, så skal du have langt tøj på og nogle lange arbejdshandsker, er også en god idé. Da jeg samlede bær til denne gang syltetøj i August (ja, det er et stykke tid siden), var det i korte bukser, et par sandaler og en t-shirt på. Jeg kan godt sige, at jeg havde ridser overalt, men jeg lagde ikke en gang mærke til, at jeg fik dem.

Ingredienser, til 2 normalt store patentglas

  • 800 gr. brombær fik vi samlet. Lillemand var med, og han fik spist en del. Så jeg tror faktisk, at vi samlet et kg. 
  • 400 gr. rørsukker og 2 tsk. melatin. Du kan også bruge syltesukker i stedet for, så skal du ikke bruge melatin
  • 1 spiseske vaniljepulver eller 1 vaniljestang
  • Evt. atamon

Tid ~ 30 min + den tid det tager at samle bær

2 tsk. melantin burde egentlig være nok; men jeg har oplevet flere gange (og også denne), at det ikke er tilfældet. Jeg har så været nødt til – efter jeg havde fyldt det på glas – at koge det hele op med endnu mere melantin. Det tager så noget ekstra tid. 

Fremgangsmåde


Rens / skyl bærene, hvis du kan. Mine var lidt smattede, så jeg gjorde det ikke. Hvis jeg havde skyllet dem, så ville jeg have skyllet en del god saft i vasken; og det vil jeg ikke. Hæld bærerne i en gryde sammen med sukker og vaniljepulver. Hvis du bruger en vanilje stang, så flæk den på langs og skrab kornene ud. Bland kornene med 1 par skefulde sukker … altså gnid kornene ud i sukkeret, så det er jævnt fordelt. Smid også stængerne med ned i grryden.

800 gr. friskplukkede brombær


Kog bærene op og lad det koge i 5 minutter. Du skal røre godt rundt i det løbende. Tilføj nu melatin og lad det koge yderligere i 2 minutter. Mens det hele koger, så skylder du først glassene i noget meget varmt vand og efterfølgende så i kogende … så glassene bliver varmet op lidt efter lidt, ellers kan du risikere, at de går i stykker. Du kan evt. også skylle dem i noget atamon, ved at fylde lidt på glasset lukke det, ryste glasset og hælde det ud igen. Når syltetøjet har kogt længe nok, tager du vaniljestængerne ud (hvis du har brugt stænger) og hælder det varme syltetøj ned i de skollede glas. Jeg stillerne glasseri vasken, når jeg gør det. Jeg kan ikke undgå at spilde, og det er også sket, at et glas er gået i stykker, når jeg har hældt det meget varme syltetøj i glasset, og lukker det, så der dannes undertryk.

Sådan gemmer man lidt af sommeren til vinteren 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Indtast din email her