A job worth doing is a job worth doing right. Sådan har jeg det med mange ting og ikke mindst mad. Jeg har vejet 30-40 kg. mere, end jeg gør nu, så jeg har været ret tyk. Nu er jeg opmærksom på, hvad jeg fylder i mig, og når jeg spiser fritter, skal det være ordentlig.

Jeg har som regel lavet triple cooked fries, dvs. at de først koges, og så frituresteges ved forholdsvis lav temperatur og så til sidst ved høj. I mellem “kogningerne” skal de dampe af, så så meget fugt, som muligt forsvinder. Jeg har endda købt en frituregryde til det formålet. Fritterne bliver rigtig gode – nogle gange bedre end andre. Men jeg synes godt nok, at det er besværligt, så da jeg lavede dem sidst, sprang jeg måske ikke over gærdet er lavest, men helt sikkert heller ikke, hvor det er højest. Og ved du var, det var en god idé.

Helt ærligt, jeg kan ikke smage forskel på disse fritter, som kun koges 2 gange, ikke køler af i lang tid i køleskabet og bliver kogt i flere liter olie i en frituregryde. Så her kan man tale om “When less is more”, samtidig med, at jeg ikke kunne drømme om at skalere endnu mere ned. Så “When more is just more” gælder også 😉

Ingredienser, til fritter til 2 voksne, når der serveres rigtig meget kød, og fritterne kun er tilbehør

  • 3 store bagekartofler, mine var virkelig store
  • 0,5 liter rapsolie, måske mere – måske mindre, det afhænger af din pande 
  • Groft salt

Tid ~ 20 min + plus den tid kartoflerne er om at dampe af 
Jeg ved det ikke præcist. Jeg kogte kartfolerne og lod dem så stå, indtil de skulle steges. Det bør du nok også gøre, så får de lov til at dampe godt af. Du kan også koge dem dagen før, men så vil jeg nok lægge dem i køleskabet.

Udstyr
En pande med høj kant som kan tåle at olien bliver varmet op til friture temperatur (jeg har ikke turde bruge noget med teflon).

Fremgangsmåde


Skræl kartfolerne og skær dem så ud til nogle tykke fritter. Mine var 1,5*1,5 cm., og der var en del spild, da jeg gerne ville have dem til at være symmetriske. Når du har skrællet dem, koger du dem i ikke saltet vand. Nogle anbefaler, at du bruger eddike, jeg synes ikke, at det gør en forskel på konsistensen. Kartoflerne skal ikke være færdig kogte, du skal tage dem op af vandet, når de bliver sådan lidt rug / flaget på ydersiden. Tag dem op en ad gangen, så de ikke går i stykker og læg dem til tørre på en rist et sted i køkkenet.  Som sagt, så har jeg tidligere haft dem til tørre i køleskabet i ca. 30 minutter. Køleskabet skal efter sigende være et godt sted, da fugten bliver reduceret, men ikke mindst hvis du skal lave mange fritter, så fylder det bare. 


Når kartfolerne er kølet af, varmer du en pande op med olien. Jeg fyldte olien i panden, så det var halvt op af kanten. Olien behøver ikke at dække fritterne, man kan jo vende dem. Når olien er varm nok (du kan dyppe en kartoffel ned i olien, hvis det syder omkring kartoflen, er det varmt nok), lægger du kartoflerne ned i olien (pas på, det sprøjter … og du skal heller ikke lade dem dumpe ned i den meget varme olie). Du må ikke overfylde panden, og så steger du dem til de er gylden på alle sider. Når de er færdige, tager du dem op og lader dem dryppe af på noget køkkenrulle eller et viskestykke; og når du serverer dem, drysser du med rigelig groft salt

Fritter, som er værd at spise

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Indtast din email her